top of page

Skatterådgiver med erfaring indenfor ind- og udstationering og internationale forhold søges til Danmark skarpeste skatterådgivningsfirma

 

Vi søger en skatterådgiver med erfaring indenfor ind- og udstationering samt dybdegående viden om internationale forhold. Du vil indgå i vores dedikerede team, der betjener Danmarks mest succesfulde erhvervsledere, selvstændige erhvervsdrivende, hovedaktionærer og virksomheder med komplekse udlandsforhold.


Hvem er du

                                               

Du har 3-5 års erfaring fra lignende stilling ved et revisionsfirma eller hos Skattestyrelsen og er uddannet cand.merc.aud eller cand.merc.jur. Kan du kende dig selv i nedenstående, så er du lige den person, vi søger.

  • Du har erfaring med ind- og udstationering af medarbejdere, herunder forståelse for skatte- og juridiske aspekter

  • Du har kendskab til regler og forhold vedrørende international social sikring

  • Du er ambitiøs og selvsikker med stærk interesse for personskat

  • Du har evne til at opbygge tillidsfulde og professionelle relationer med kunder i ind- og udland

  • Du ønsker at dygtiggøre dig indenfor personskat og blive en del af Danmarks skarpeste skatterådgivningsfirma

  • Du har gode kommunikative egenskaber – både skriftligt og mundtligt

  • Du behersker engelsk i skrift og tale


Du trives med at arbejde selvstændigt og sætter en ære i at være servicemindet over for vores kunder. Du er indstillet på at have en foranderlig hverdag, og du er indforstået med, at du i månederne april, maj og juni må påregne væsentligt overarbejde.

 

Hvad tilbyder vi

Vi tror på, at vi trives bedst, hvis vi løbende udvikler os – både som virksomhed og som mennesker. Vi har høje ambitioner i forhold til at skabe et stærkt fagligt team. Du bliver en del af en ung virksomhed og vores fælles mål.

Vi tilbyder et udfordrende job i en virksomhed, hvor vi tænker anderledes og passer på hinanden. Vi vil værne om, at du får den optimale oplæring, så du langt hurtigere end sædvanligt vil kunne rådgive kunder om komplicerede skatteforhold.

Dine arbejdsopgaver vil dække et bredt spektrum indenfor skatteområdet, herunder:

  • Rådgivning om ind- og udstationering af medarbejdere med fokus på skatteoptimering

  • Rådgivning om international social sikring, herunder koordinering af sociale sikringsforhold på tværs af landegrænser

  • Udarbejdelse af personlige selvangivelser for privatpersoner med udenlandske forhold og for virksomhedsejere

  • Rådgivning om Øresundsskat

  • Skatteprocesopgaver, skattesager mv.

 

Du vil blive en central del af det fremtidige setup, og får masser af mulighed for at påvirke din egen hverdag og fremtid.


Hvem er vi

TaxAdvice er et dynamisk skatterådgivningsfirma med store ambitioner. Vores mål er at være det førende skatterådgivningsfirma i Danmark, der gennem høj faglighed og indsigt skaber størst mulig værdi for vores kunder.

Virksomheden blev etableret af erfarne skatteeksperter, der har mange års erfaring fra de største revisionshuse i verden. Vi har været aktive i 7 år og har i øjeblikket 11 ansatte med planer om at udvide til 15-16 skarpe medarbejdere.


Sådan ansøger du:  Har ovenstående fanget din interesse, så send din ansøgning samt CV pr. mail til Simon Lauge Rickelt, slr@taxadvice.dk. Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning allerede i dag!

 

Ansøgningsfrist: 20. februar 2024

Tiltrædelse: 1. marts 2024, eller efter nærmere aftale.

Arbejdssted: Farum

Kontaktinformation:

Simon Lauge Rickelt, Partner

+45 51 70 28 72

slr@taxadvice.dk

bottom of page