Medarbejderaktier

Hvis du som medarbejder deltager i et eller flere aktieprogrammer, er der en række ting, du bør være opmærksom på, herunder skatten.
Det er vigtigt, at du som medarbejder har styr på de indberetningsforpligtelser, du har, samt har styr på beregning af aktieavancer ved salg. Hvis du har optjent aktier i udlandet, er det også vigtigt at sikre, at du ikke bliver dobbeltbeskattet.
Mange arbejdsgivere tilbyder i dag deres medarbejdere forskellige aktieordninger. Det er for arbejdsgivere et godt redskab til at fastholde og motivere medarbejderne.
De typiske aktieprogrammer som medarbejdere tilbydes, indeholder tegningsretter (Warrants), køberetter (Options), RSU (Restrictedstock units), PSU (Performance stock units) eller aktier købt via ESPP program(Employee share purchase plan). Derudover er der flere medarbejdere, der modtager medarbejderaktier hvor aktierne er omfattet af reglerne iLigningslovens § 7P. Herved udskydes medarbejderens betaling af skat, til aktierne bliver solgt.
I situationer, hvor man tilflytter eller fraflytter Danmark, er det vigtigt at sikre, at man betaler den korrekte skat og ikke bliver dobbelt beskattet. Dette gælder ikke blot i ind- eller udrejseåret, men også i de efterfølgende år. Der er ingen tvivl om, at reglerne vedrørende medarbejderaktier er komplekse og ofte kan virke uoverskuelige for dig som medarbejder. Uanset hvordan dit aktieprogram ser ud, er du altid velkommen til at kontakte os.
