K/S Rådgivning

Vi rådgiver både dig som kommanditist og K/S-selskabet om skattemæssige forhold. Uanset om du har brug for hjælp til din personlige selvangivelse som kommanditist eller til de skattemæssige forpligtelser i K/S-selskabet, kan vi sikre, at alt bliver håndteret korrekt og optimalt.
Som kommanditist i et K/S-projekt er det afgørende at sikre en optimal skattebehandling af din K/S investering. Vi tilbyder at assistere med udarbejdelsen af din personlige selvangivelse, så du undgår fejl og samtidig udnytter alle relevante fradragsmuligheder. En korrekt anvendelse af virksomhedsordningen kan gøre en markant forskel for din samlede skat. Virksomhedsordningen giver mulighed for at fradrage renteudgifter på dine private lån på topskatteniveau. Det betyder, at du kan overføre dine prioritetslån til virksomhedsordningen op til det samlede indskud, du historisk har foretaget i K/S’et. På den måde bliver dine renteudgifter fradragsberettigede som erhvervsrenter, hvilket kan give en betydelig skattebesparelse.
Vi assisterer også gerne med rådgivning i forbindelse med et eventuelt salg af K/S’et. Ved et salg af K/S’et kan størstedelen af skatten ofte skubbes ved fortsat anvendelse af virksomhedsordningen, men i nogle tilfælde giver det mere mening at anvende kapital afkastordningen i salgsåret med henblik på at opnå kapital indkomstbeskatning af en større del af provenuet.
Serviceområder
For et kommanditselskab (K/S) er der en række skattemæssige forhold, som der bør optimeres. Skattestyrelsen har de seneste år strammet praksis på området, hvilket gør det afgørende at sikre, at selskabet følger gældende regler og udnytter de skattemæssige muligheder optimalt.
