Indtægt fra selvstændig virksomhed

Om indtægt fra selvstændig virksomhed

Hvis du har indtægt fra selvstændig virksomhed, er det en god idé tidligt at tage stilling til, hvordan du på kort og lang sigt optimerer skatten. Du har selvstændig virksomhed, hvis du ejer en udlejningsejendom eller en K/S andel, eller hvis du driver en enkeltmandsvirksomhed, et Interessentselskab (I/S) eller Partnerselskab (P/S).

Hvis du har indtægt fra selvstændig virksomhed, vil det ofte være en god løsning at anvende virksomhedsordningen. Vi tilbyder professionel rådgivning, der hjælper med at navigere i de komplekse regler og optimere dine skatteforhold.

Virksomhedsordningen er en valgfri løsning, der giver dig mulighed for at optimere din skattebetaling, hvis du driver en enkeltmandsvirksomhed, I/S, P/S eller har investeret i en udlejningsejendom eller K/S andel. Med virksomhedsordningen kan du blandt andet sikre, at du kun betaler skat op til top skattegrænsen hvert år. Samtidig giver virksomhedsordningen dig mulighed for at fratrække dine renteudgifter direkte i virksomhedsindkomsten, hvilket giver en højere skatteværdi.

 

For at sikre, at du udnytter fordelene ved virksomhedsordningen, er det essentielt at få styr på dine hævninger fra virksomheden tidligt og sikre, at din selvangivelse er udarbejdet med langsigtet optimering i tankerne.

Serviceområder

Enkeltmandsvirksomhed

Mange bliver rådet til at etablere et ApS og en holdingstruktur fra starten.
Vi mener dog, at mange opstartsvirksomheder er bedre stillet med en enkeltmandsvirksomhed. Denne virksomhedsform er administrativt enklere og giver samtidig mulighed for skatteoptimering ved brug af virksomhedsordningen. Vi er her for at assistere dig med vores ekspertise og personlige engagement, så du kan træffe de bedste skattemæssige beslutningerfor din virksomhed.

Vi vil assistere dig ved at:

  • Opstille regnskab baseret på den modtagne saldobalance, hvilket sikrer et solidt overblik over din virksomhedsøkonomi
  • Optimering af skat ved anvendelse af virksomhedsordningen, så du får mest muligt ud af dine indtægter
  • Langsigtet optimering af skatten fra virksomhedsindkomsten, så du kan fokusere på at vækste din virksomhed
I/S eller P/S

Med vores faglige ekspertise og professionalisme kan vi assistere dig med skatteoptimering, hvis du har en ejerandel i et interessentskab (I/S) eller et partnerselskab (P/S). Når du ejeren andel i et I/S eller P/S, beskattes du personligt af virksomhedens overskud.I et I/S eller et P/S indgår overskuddet i din personlige indkomst. Begge selskabsformer giver mulighed for brug af virksomhedsordningen, hvilket kan være særligt fordelagtigt i forhold til optimering af skatten.

Udlejningsejendom/forældrekøb

Når du investerer i en udlejningsejendom, kan virksomhedsordningen være en effektiv måde at optimere skatten på, både hvis udlejningen udlejes til en tredjemand eller som forældrekøb. Med virksomhedsordningen får du mulighed for at trække et eventuelt underskud af udlejningen fra i din personlige indkomst, herunder også renteudgifter i forbindelse med boligfinansieringen. En anden optimeringsmulighed er, at du i de første tre år efter erhvervelsen af boligen kan tage fradrag for udgifter til forbedringer. Som udgangspunkt kan du fradrage op til 25% af de første treårs husleje.

Vi står klar til at hjælpe dig med at navigere gennem disse muligheder med vores mangeårige erfaring og personlige engagement. Vores mål er at sikre, at du får mest muligt ud af din investering i udlejningsejendommen.

Vi sidder klar til at hjælpe dig

Jan S. Hove
Tax Partner
Johnny Normind
Tax Partner
Rasmus Benjamin Schjøtt
Tax Manager
Steffen Mejer Jørgensen
Senior Tax Consultant

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tak for din henvendelse! Vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.
Oops! Something went wrong while submitting the form.