Global Mobility

Om global mobility

Vi tilbyder specialiseret skatterådgivning inden for global mobility. Vi forstår de komplekse skatteregler på tværs af landegrænser og hjælper både virksomheder og medarbejdere med at navigere i disse udfordringer, så de kan fokusere på deres kerneforretning. Lad os tage hånd om dine globale skatteforhold med omhu og præcision.


Vores team af erfarne skatterådgivere arbejder tæt sammen med dig for at sikre, at alle aspekter af dine forhold bliver nøje overvejet og håndteret korrekt. Vi tilbyder individuelle løsninger, der tager højde for dine unikke behov og sikrer, at du overholder alle relevante love og regler. Med vores hjælp kan du minimere skatterisici og optimere din skatteposition, uanset hvor i verden du opererer. Vores mål er at skabe en problemfri oplevelse, hvor du kan have fuld tillid til, at dine skatteforhold bliver håndteret med den højeste grad af professionalisme og ekspertise.

Serviceområder

Notat om din skattemæssige situation

Efter vores indledende møde sender vi altid et opfølgende dokument, der opsummerer de drøftelser, vi har haft. Hvis du har behov for en mere dybdegående redegørelse af dine skattemæssige forhold, kan vi udarbejde et detaljeret notat. Dette notat vil indeholde en grundig gennemgang af din specifikke situation. Dette sikrer, at du har en klar forståelse af dine skatteforhold og de nødvendige skridt fremadrettet.

Forskerordningen

Forskere og højtuddannede medarbejdere kan søge om at blive beskattet i henhold til forskerskatteordningen. Beskatningen under ordningen udgør 32,84% (27% + am-bidrag) af lønindkomst samt visse personalegoder. Det kræver dog, at man som højtlønnet/specialist opfylder en række betingelser, bl.a.:

  • Du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse, hvis du kommer fra et land uden for EU/EØS eller Schweiz.
  • At du forud for anvendelse af ordningen ikke har været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år.
  • Du må tidligst registrere dig i Danmark 1 måned forud for første arbejdsdag.
  • Du må ikke have - eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen have haft - direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på virksomheden.
  • At minimumsvederlaget udgør kr. 78.000 + bidrag til ATP i gennemsnit pr. måned (2025-niveau).


Vi vil med glæde assistere dig i forbindelse med ansøgning om registrering efter forskerskatteordningen. Vi tilbyder:

  • Review og gennemgang af din kontrakt med henblik på, om du opfylder betingelserne for anvendelse af ordningen.
  • Review og gennemgang af din kontrakt med henblik på skattemæssig optimering.
  • Indhentelse af relevant dokumentation og erklæringer, udarbejdelse af ansøgning, indsendelse til myndigheder og opfølgning.
  • Dannelse af skattekort til anvendelse under sagsbehandling af ansøgning, hvis nødvendigt.
  • Korrespondance og orientering til relevante parter.
Udstationering

Skal du udstationeres, er det vigtigt at være bekendt med de skattemæssige muligheder og optimeringer. En væsentlig faktor er muligheden for at bevare den danske sociale sikring, så både du og din arbejdsgiver undgår at betale sociale sikringsbidrag i udlandet. Danmark er et af de lande med de laveste sociale sikringsbidrag.


Din skattemæssige behandling afhænger af, om du bevarer din danske bolig under udstationeringen. Hvis du skal udstationeres til et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil det ofte være mest fordelagtigt at opretholde din fulde skattepligt til Danmark. Dette sikrer, at du opretholder dit fulde personfradrag og undgår helårsomregning af din indkomst i udrejseåret.


Vi kan assistere med at finde den helt rigtige og mest optimerede løsning for dig. Vi tager hånd om dig og din familie, så hele familien er sikre de bedste vilkår. Vi tilbyder:

  • Udstationeringsredegørelse
  • Udarbejdelse af udstationeringskontrakt
  • Ansøgning om fritagelse for PAL-skat samt skattepligtsafgørelse
  • Ansøgning om bekræftelse på dansk social sikring – A1 erklæring
  • Ansøgning om henstand med betaling af fraflytterskat
Social sikring

Social sikring er en vigtig faktor at overveje, når du arbejder i udlandet. Det er muligt at bevare din danske sociale sikring, hvilket betyder, at du fortsat kan nyde godt af danske sociale ydelser som sundhedspleje, pension, dagpenge og børnetilskud, selvom du arbejder i udlandet.


For at opnå dette skal du eller din arbejdsgiver ansøge om en A1-attest, som dokumenterer, at du betaler sociale bidrag i Danmark. Dette kan være særligt fordelagtigt, da Danmark har nogle af de laveste sociale sikringsbidrag sammenlignet med mange andre lande.


Det er vigtigt at være opmærksom på, at retten til dansk social sikring ikke automatisk følger med, når du arbejder i udlandet. Derfor er det nødvendigt at søge om en afgørelse om social sikring, uanset om det drejer sig om kortvarige forretningsrejser, praktikophold eller længerevarende udstationeringer. Dette sikrer, at du undgår at skulle betale sociale sikringsbidrag i både Danmark og udlandet.

Indstationering

Indstationering i Danmark indebærer en række overvejelser og forberedelser for både dig og arbejdsgiver. Skal du indstationeres til Danmark, er det vigtigt at sikre, at alle skatte- og sociale sikringsforhold er i orden. Du kan under visse betingelser nøjes med at betale 32,84% i skat i op til 7 år.

Det er en god idé at have en samtale om dine investeringer forud for indrejse til Danmark. Dette kan hjælpe med at klarlægge den skattemæssige behandling af dine udenlandske værdipapirer og sikre, at du er forberedt på den skattemæssige behandling. En grundig gennemgang af dine investeringer kan også hjælpe med at identificere muligheder for skatteoptimering.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med din kommende indstationering, så står vi klar til at assistere dig gennem hele processen helt fra de indledende kontraktmæssige drøftelser med din kommende arbejdsgiver.

Vi sidder klar til at hjælpe dig

Anna Lindeneg
Senior Tax Consultant
Nanna Lundbo Andersen
Senior Tax Consultant
Johnny Normind
Tax Partner
Lisette Noomi
Senior Tax Manager
Emilie Gren Rosenkrans Jakobsen
Tax Consultant

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tak for din henvendelse! Vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.
Oops! Something went wrong while submitting the form.